Ministerbesøg

Vi havde i november besøg af ældreminister Thyra Frank og Silkeborgs borgmester Steen Vindum.

I forbindelse med sin ”rundtur” i det midtjyske havde Thyra Frank ønsket at besøge Kjellerup Friplejehjem. Hun ville gerne høre om vores vision og se og mærke, hvordan vi udlever vores værdier i praksis. Thyra blev modtaget af formanden for Danske Diakonhjems bestyrelse Kirsten Lehmann og borgmester Steen Vindum, som også havde valgt at lægge vejen forbi og så selvfølgelig forstander Mette Kayerød Jochumsen.

Efter en kort rundtur i huset blev der også tid til kaffe og småkager i dagligstuen, hvor Thyra Frank, Steen Vindum og Kirsten Lehmann hilste på både beboere og personale og fik en hyggesnak hen over kaffen.