HER KAN DU FØLGE AKTIVITETER I OG OMKRING KJELLERUP FRIPLEJEHJEM

  • Mandag formiddag fra 10.30-11.30 og onsdag eftermiddag fra 13.00-14.00 - Bustur - En frivillig chauffør kører en tur med beboere og en medarbejder. F.eks. til Dollerup, Kongensbro, Viborg eller Silkeborg.
     
  • Tirsdag eftermiddag - Gåklub - Kl. 14.30 kommer en gruppe frivillige og drikker eftermiddagskaffe med beboerne. Bagefter er der gåture i området. Vi forsøger at lægge små oplevelser ind undervejs som en tur om i byen, til grønne områder, kaffekurv med osv.

  • Torsdag formiddag - Stolegymnastik - Vi har en times gymnastik i Multisalen med vores fysioterapeut Lene Sloth Olsen fra kl. 10.30 til 11.30 

  • Torsdag eftermiddag - Kiosk og Café - En gruppe frivillige har åbnet en lille kiosk/købmandsbutik i en af vores nicher. Kiosken er åben hver torsdag fra kl. 15 til 16.30. Beboere og pårørende kan drikke eftermiddagskaffe i Cafeen. Kiosken har et lille udbud af varer og der er fokus på stemning og hygge i den lille butik.

  • Onsdag hver 14. dag - Gudstjeneste - Kl. 10.30 er der gudstjeneste i Multisalen. Der kommer en præst fra Hørup Sogn eller valgmenigheden og forestår gudstjenesten.

  • Den sidste fredag hver måned - Fredagsbal - Vi holder fredagsbal fra kl. 10.30 til 11.30 med dans og så vidt muligt levende musik.

  • En gang hver måned - Bankospil - Vores venneforening afholder sammen med en gruppe frivillige bankospil fra kl. 10.30 til 11.30 i Multisalen. Det koster 10 kr. pr. plade at deltage og overskuddet går til venneforeningen. 

  • En til to gange hver måned - Dåse-knuser-klub - kun for mænd. Mændene hygger i pedellens kælderrum med at presse dåser og fortælle gode historier.

  • Hver anden måned - Cafeaften - Venneforeningen arrangerer en hyggelig aften med fællesspisning og sang for alle beboere og deres pårørende. Det foregår som regel fra kl. 17.00 til 19.00.